Myter om One Night Stands

One-night stands!

Du kan uden tvivl møde to kvinder, der er klædt nærmest identisk, hvor den ene er med på den værste, og den anden er mere utilgængelig end Nordkorea. Der er kun én måde at finde ud af det på – snak med dem (i løbet af bogen vil bogen gennemgået detaljeret hvordan). Men pas på. Hvis du som indgangsreplik spørger 20 kvinder på en bar, om de er friske på at ’danse til rytmisk musik efter din fløjte’ ude bagved, vil du sandsynligvis få 20 rungende NEJ’er, måske en flad og hvis du er heldig – en drink lige i fjæset.
Det sjove er, at hvis du til gengæld havde opført dig anderledes, ville der sikkert være flere af de samme kvinder, som i sidste ende ville lade sig indsmigre af din naturlige charme og maskulinitet, og forventningsfuldt følge dig ud i en taxa. Det, du skal huske, er: Hver eneste weekend er der masser af kvinder i byen, som kunne være friske på et one-night stand. Giv dem et! Det er da synd og et værre spild, at de skal gå slukørede og alene hjem!
Der er primært to grunde til, at de 20 ovenstående kvinder (og de fleste andre) ville besvare indgangsspørgsmålet, om hvorvidt de havde lyst til at ’danse’, med rungende NEJ’er, syngende lussinger og flyvende drinks:

Kvinder vil gerne forføres, erobres og indtages af en stærk og initiativrig mand, der beviser, at han gerne vil kæmpe for dem. Det umiddelbare og meget direkte spørgsmål viser ingen vilje til at gøre lidt ekstra for at vinde hendes gunst, og hun vil derfor opfatte det som en fornærmelse og tænke (hvis ikke direkte sige): ”Tror du virkelig, jeg er så nem? Tror du virkelig ikke, der skal mere til?” Hvis du til gengæld gør noget ekstra og viser, at du er stærk og villig til at kæmpe lidt for hende, vil hun måske gerne smelte i dine arme.

 

En kvinde for livet eller for en aften?
Det meste af denne bog vil handle om, hvor og hvordan man lettest og bedst kan komme i kontakt med kvinder. Hvad man skal være opmærksom på. Hvad man skal og ikke skal gøre og sige for at skabe en god stemning. Hvordan man viser sig fra sin bedste side og gør hende interesseret, hvad enten man så er på udkig efter en kvinde for livet eller for en aften.

Når du har fundet en dejlig kvinde, og I hygger, snakker og griner godt sammen, og du fornemmer, at det godt kunne udvikle sig til mere end bare den næste drink, så gør dig det klart, hvad du har lyst til. Er der en chance for, at det vil kunne udvikle sig til noget større og længerevarende? Hvis det er tilfældet, bør du prise dig lykkelig, og glæde dig over, at dette kan være den første og vigtigste aften i resten af dit liv. Men mange leder i årevis, før de ramler ind i den person, de ikke kan leve uden og gerne vil have børn og blive gråhåret sammen med.

”Selv hvis du føler dig klar til at møde dit livs udkårne, kan en stribe one-night stands eller korte affærer være det bedste middel til at nå målet.”

Hvis du mest af alt tænker, at du bare gerne vil dele en hed nat med den kvinde, du lige har mødt, og fornemmer, at hun har det på samme måde, er her en række råd, som kan hjælpe jer på vej til et vellykket one-night stand.

Man skal respektere, hvis hun siger nej!

Hvis hun siger nej og mener det, skal man naturligvis respektere det, ellers kan man hurtigt ende med at få en flad eller endnu værre – en voldtægtsanklage om halsen, og sådan én er virkelig svær at slippe af med uden varige mén. Men hun kan godt finde på at sige nej, uden at mene det definitivt. Derfor bør man, inden man spørger hende, eller kommer med hentydningen om at skifte baren eller klubben ud med mere hjemlige omgivelser, gøre sig klart, at hun kan finde på at takke nej. Også selvom det lader til, at hun er virkelig frisk, og I har det fantastisk sammen. Derfor er det en god idé at forvente en afvisning første gang, således at man ikke virker overrasket, skuffet eller nedtrykt over det. Hun kan endda finde på at sige nej, selvom hun egentlig gerne vil. Det er hendes måde at forsøge at tage kontrollen på og teste dig. Hun vil gerne føres og forføres, men hun vil også gerne stikke til dig og indirekte fortælle dig, at du ikke skal tro, det er alt for nemt. Den bedste måde at bestå testen på, er ikke at lade dig mærke af det. Hvis hun i øvrigt stadig bliver hængende sammen med dig, og I stadig har det hyggeligt og sjovt, vil sandsynligheden for, at hun siger ja anden gang være meget større. Generelt har det andet forsøg større chance for succes end det første. Så forvent en afvisning første gang, men hvis hun også afviser anden gang, skal du måske lade den ligge der. Fokusér da mere på at skabe grundlag for at mødes igen, hvis du mener, at hun er interessant og har potentiale, eller vurdér om du hellere vil kigge dig omkring i baren. Det er jo ikke sikkert, du har ramt plet første gang.

117 one-night stands er intet værd i forhold til én kvinde, som du virkelig ’bond’er’ med på et følelsesmæssigt, intellektuelt, spirituelt og seksuelt plan.

Tag hjem til hende, så du kan stikke af i morgen tidlig, hvis det er!
Hvor er det bedst at tage hen? Der er ikke nogen gylden regel eller sikker vinder. Det afhænger af dig, hende og situationen. Men som udgangspunkt er det altid en god idé at tage hende med hjem til dig, hvis du kan slippe af sted med det. Og du har naturligvis ryddet op på forhånd! På den måde slipper du for at komme op at slås med hendes hund, få en allergisk reaktion af hendes kat eller at rende ind i hendes søvnige eller snorkende room mate, eller endnu værre – forældre! Selv hvis hun hverken har hund, kat, room mate eller forældre derhjemme, kan hun godt finde på at takke nej til en nat sammen med dig, fordi hun enten er lidt flov over sit hjem eller bange for ikke at kunne slippe af med dig igen (også selvom det måske ikke er noget, hun bør frygte). Hvis hun tager med dig hjem, kan hun bedre slappe af. Hun kan gå på opdagelse i dit hjem (og hvilken kvinde er ikke nysgerrig efter det?), og hun kan stikke af, når hun har lyst. Det er altid mere krævende at være vært end at være gæst, og jo mere hun føler, at en situation kræver af hende, desto mere tilbøjelig er hun til at sige nej tak. Så hvis du tager den tjans på dine skuldre, hvilket også viser initiativ og styring, vil hun ofte lettere følge med.

Hvis man har sex første aften, kan det ikke blive til et seriøst forhold!

Dette er måske en af de mest sejlivede myter omkring kvinder, sex og parforhold, men ikke desto mindre er det en myte. En amerikansk sociolog, Anthony Paik, påviste i en storstilet undersøgelse, at der ikke var beviser til at understøtte forestillingen om, at parforhold havde lavere kvalitet, længde eller seriøsitet, fordi de var startet ud primært som et fysisk forhold. Undersøgelsen tyder også på, at givende og meningsfulde forhold er mulige for de, der venter med at have sex, men hverken i større eller mindre grad end de, der ikke gør. Det er absolut muligt, at forhold med ægte og varende kærlighed kan starte ud med en ’Sex and the City’-tilgang, hvor folk møder hinanden på en bar, involverer sig seksuelt og først efterfølgende indlader sig på et seriøst forhold. Det mest tungtvejende er, hvorvidt de involverede parter er motiveret og indstillet på at finde en seriøs og fast partner.

Noget af det mest dyrebare, en kvinde besidder, er hendes sociale omdømme. Hvis hun hoppede på den første og fladeste score-replik, ville både mændene, der scorede hende, deres venner og hendes egne veninder hurtigt opfatte hende som ubetydelig og billig, hvilket er en forfærdelig mærkat at have klistret på ryggen. Så når hun smider dig en våd afvisning i ansigtet, er det lige så meget en erklæring, hun laver overfor sig selv og hendes veninder som overfor dig. Husk altid, at hendes sociale omdømme er uhyre vigtigt! Opfør dig som en kaptajn og ikke en beskidt rorkarl. Hvis du udfordrer hendes sociale omdømme, vil hun være tilbøjelig til at lade dig sejle din egen sø.

”Uanset om sandheden er, at du er taget i byen med det primære formål at finde en eller anden kvinde at tage med hjem, er det vigtigt, at du ikke signalerer det. Hun skal gerne have oplevelsen af, at du ville have gået alene hjem, hvis ikke du havde mødt lige præcis hende og ingen andre.”

Kvinder tager kun i byen for at danse og snakke med deres veninder! Snakke med deres veninder kunne de lige så godt gøre derhjemme, hvor de nok også lettere kunne høre, hvad hinanden sagde. Hvis det kun handlede om at danse, kunne de melde sig til salsa eller tango i den lokale danseklub. Kvinder tager i byen for at have det sjovt og møde nye og spændende mennesker! Og hvorfor bruger de timevis på at vælge det helt rigtige outfit, sætte hår og tage make-up på? Man kunne tro, at det er for, at du og dine venner skal falde i svime over, hvor lækre de er, og for at nogle spændende mænd vil få øje på og opsøge dem, og måske endda tage dem med hjem. Det er det nok også, men primært er det for, at de selv kan føle sig godt tilpas og attraktive, hvilket er en klar fordel for dig og dine venner. Det er alt andet lige sjovere og mere interessant at snakke med en pige, der selv føler sig attraktiv, og hvor du kan være enig. Og hvorfor skulle de i øvrigt tage flot og frækt undertøj på, hvis det ikke var meningen, eller der i hvert fald var en mulighed for, at en mand skulle se og hive det af dem? Hver weekend er der masser af kvinder, der ’styler’ sig foran spejlet i håbet om, at de vil være ballets dronning og møde en konge af en mand, som de måske endda kommer til at dele hestevogn og høloft med samme nat.

Hvis man vil have en kvinde med hjem, skal man mindst bage på hende en hel aften! Det er ganske enkelt ikke sandt. Der findes utallige sande eksempler på par, der har forladt baren en halv time efter at have mødt hinanden. Andre gange sker det først efter flere timer, men tiden er i virkeligheden ikke så afgørende. Det handler mere om at mærke efter, hvad hun er klar på og fornemme den seksuelle energi og tiltrækning imellem jer. Nogle gange kan det være fedt og frækt med en quickie i båsen, men man får ofte bedre sex hjemme i sengen. Til gengæld er det en god idé, tidligt i samtalen, at finde ud af om hun skal tidligt op dagen efter. Det er en information, du sagtens kan få ud af hende, uden at det virker akavet og påtaget. Bare vær lidt kreativ. Hvis hun

skal tidligt op, er det ikke nødvendigt på stedet at sige definitivt farvel. Få hendes nummer, og så kan der være lagt i ovnen til et second-night stand en anden dag samtidig med, at du denne aften smutter videre for at finde et one-night stand, hvis det er, hvad du er ude efter. Hvis du har gjort forarbejdet godt, vil det måske endda være endnu lettere at få hende med hjem, når du ser hende igen.

Et klassisk spørgsmål er: ”Hvornår er det rigtige tidspunkt at forsøge at få hende med hjem?” Der er ikke som sådan noget ’rigtigt’ tidspunkt. Der er en masse forkerte tidspunkter, men også et magisk tidsrum. Mange begår den fejl at vente for længe, fordi de er bange for at blive afvist eller ikke kan tage sig sammen til at tage initiativet og få hevet hende med i tide. De venter hele tiden på et tegn eller det rigtige øjeblik, og pludseligt er det for sent. Nogle forsøger overlagt at hælde mere alkohol på hende i et forsøg på at smøre eller blødgøre hende, men det kan let ende med, at hun bliver træt og uoplagt eller knækker sig i taxaen. Andre begår fejlen at sætte offensiven ind for tidligt, hvor hun stadig er i festhumør og ikke klar til at slutte aftenen – selv hvis hun endda godt kunne se sig selv have lyst til sex med manden senere. Det gælder om at ramme det magiske tidsrum, der altid vil være 1) sent nok til, at hun føler, hun har haft en god aften og ikke nu er på vej til at toppe med festhumøret, og 2) tidligt nok til, at hun ikke er langt forbi toppen og er ved at blive træt og umotiveret. Man skal stoppe festen, mens legen er god, for så at gøre den endnu bedre derhjemme.

Scorecoach // Arthur Sommer


Efterlad et Svar

Din e-mail-adresse offentliggøres ikke. Obligatoriske felter er markeret *